Vi er mor og datter, der har et fælles stutteri.

Vi avler primært shetlandsponyer, men også haflingere en sjælden gang.

Foto: Kirsten Ellebæk.

Datteren er Mette Thorshøj Nielsen. Mette er tidligere landbrugselev fra Lyngby Landbrugsskole.

Mette har efterhånden mønstret familiens ponyer op en del år. Mette har lært at mønstre hos hendes gamle ridelærer Aage Pedersen, stutteri Skønager ved Varpelev. Det var en hård skole, men Aage ved gennem mange år, hvad der kræves. Det takker vi  begge Aage for.

Gennem de sidste par år har Mette interesseret sig for kørsel med ponyerne. Ikke alene kører Mette med vores egne ponyer, hun er også så heldig, at hun lejlighedsvis er groom hos Jette Thelin & Anna Rasmussen.

Mette har fået undervisning hos Kurt Klindt, som vi er så heldige bor tæt ved os. Kurt er ikke alene en dygtig kusk, han er også en dygtig underviser og et rart menneske.

Mette har været praktik hos Henrik Høper.

Hos Henrik Høper lærte Mette rigtig meget om kørsel og ridning, det var en lækker arbejdsplads.

Mette nød i fulde drag og være der. Henrik Høper er desuden vinder af DM 2008 og 2010 i 1 spand hest med den dejlige welsh Cob: Bilsbæks Safir.

Billederne er fra DM 2008 med Safir.

Begge fotos er venligst udlånt af Henrik Høper www.hoeper.dk

 

 

Moderen er Anette Thorshøj. Hun er ansat på Spjellerup Smerup Skole i Fakse kommune.

Anette har haft hest i mange år, og hun købte sin første shetlandspony i 1978. Det var en hingst Abildores Khan. Der gik ikke mange år, før hun fik Abildores Noah og Abildores Ninka. Alle 3 ponyer var cream dun. De blev solgt efter en del år, og en skilsmisse senere fik Mette & Anette et lille husmandssted på Stevns.

Fra midten af 70´erne var Anette deltager i stutteri Abildores op- og nedture på diverse kåringspladser. Anette har altid haft en forkærlighed for store vildfarvede shetlandsponyer. I 1998 fik vi Abildores Ellis, som vi besluttede skulle være vores stamhoppe.

I øjeblikket er Anette næstformand i Avlsforeningen for shetlandsponyer i Danmark. Hun har efterhånden siddet i bestyrelsen i en del år og synes stadigvæk, at det er spændende og lærerigt. Det er også et privilegium at få lov til være med til at påvirke avlen af shetlandsponyer i Danmark.